Det er modigt at oversætte Emily Dickinson. Måske er det også helt unødvendigt. Dumt ligefrem. Det plejer ikke at fungere. Overhovedet. Det ene danske forsøg er værre end det andet.
Har man ED på hjernen, og det har man, hvis man ellers har fået hende læst ordentligt (og det skal man og man skal læse det hele og langsomt – policy statement) så skubber den ene verslinje sig efter den anden sig pludselig frem i hjernen på tilsyneladende vilkårlige tidspunkter: De vise ”Tell all the truth / but tell it slant / succes in circuit lies”, ”my business is circumference”, de vilde / emancipatoriske: ”My Life has stood / a loaded gun”, ”Mine by the right of white election / Mine by the right of royal seal”, ”On my Volcano grows the Grass”, de smertefulde:”Pain / has an element of blank”, ”I felt a Funeral in my Brain” – de (her måske lidt anakronistisk) sjove: ”Eternity / I’m coming – Sir!
Verslinjer som her er citeret efter hukommelsen for sådan lyder de derinde.
Min Emily Dickinson er således aldeles levende. Og hvorfor købte jeg så alligevel Ann Jäderlunds Gång på gång är skogarna rosa fra sidste år? (EDs digte udvalgt og oversat til svensk). Endda straks da den kom. Ja, hvis nogen kan må det være hende tænkte jeg og var spændt på resultatet. Og det går da også godt. Bare ikke helt godt nok. Min drøm var vel at det var blevet til en slags My Emily Dickinson, Susan Howes geniale bog. Men det er ikke tilfældet og har vist heller ikke været intentionen.
Ann Jäderlund skriver sådan her i sit efterord:
Jämfört med tidigara översättningar av hennes dikter har mina blivit mer närsynta och kantigara. Men det har varit viktigare för mig att bevara det grammatiska och semantiska i en dikt, än att forsöka upprätthålla dess mer formella/dekorative drag.
Jeg ved ikke helt hvad formelle/dekorative træk dækker over (rim i hvert fald kan jeg konstatere), men jeg ved at jeg blev forbløffet over at finde linjer som dem her:
I felt a Funeral in my Brain bliver hos Jäderlund til
Det var en Begravning i min Hjärna
og en anden stor ED-klassiker:
The Missing All prevented Me / from missing minor things bliver til
Att sakna Allt / hindrade Mig / från at sakna smärre / Ting.
Her er semantikken i hvert fald ikke præcis. Hvorfor, hvorfor, hvorfor?
Der står jeg følte en begravelse, der står ikke at savne Alt – der står det savnede/fraværende Alt. Det absolutte med andre ord.
Ja, der er også mange smukke og fine ting hos Jäderlunds Dickinson.
Men min lidt slukørede læseerfaring fik mig også til at tænke på, hvilken litteratur man overhovedet bør bruge sin tid på at oversætte. Var det ikke en idé at holde fingrene fra engelsksproget poesi som folk burde kunne læse? Er det ikke skønne, spildte kræfter? Eller er det mig som er dum nu?